Mit samlede CV gennem årene. Først mine kommunikations- og journalistansættelser, dernæst freelance- og fritidsprojekter. 

Kommunikation og journalistik

Virksomhedspraktikant, Kommunikationsafdelingen i Middelfart Kommune

Oktober 2025

I en måned var jeg del af kommunikationsteamet i Middelfart Kommune under kommunikationschefen Rasmus Kjølby. Her fik jeg mulighed for at arbejde med borgerrettet kommunikation på sociale medier, taleskrivning for borgmesteren og strategisk kommunikation i en offentlig instans. Der var flere arbejdsopgaver end det. Eksempelvis producerede jeg en video, som I kan se hér. 

Værktøjer og skills: Microsoft 365, Facebook- og Instagram content, Adobe Premiere Pro, kommunikation på vegne af en offentlig institution, Kommunikationsstøtte internt, taleskrivning

Tekstforfatter, Esoft/EFKT

Februar 2022 - Marts 2025

Jeg skrev salgsopstillinger til ejendomme. Det betød, at jeg skulle skrive salgstekster som både mægler og sælger kunne se sig selv i, samtidig med at jeg gjorde boligen appellerende overfor potentielle købere. Der var mange forskellige interessenter i spil. Disse tekster blev desuden forfattet med SEO-principper in mente. Derudover har jeg lavet forskellige marketingsprodukter for ejendomsmæglerne samt manusforfatning til videoer og testimonials. 

Værktøjer og skills: Microsoft 365, Microsoft Teams, Telefoninterviews, Videomanuskripter, Salgstekster

Udtalelse: "Jeg vil til enhver en tid anbefale Toke, som er nysgerrig på opgaver, grundig og omhyggelig. Det afspejler sig i hans resultater, der altid er gennemarbejdet ned til mindste detalje"

Digital kommunikatør, Tokerød Plus

September 2021 - Oktober 2021

Jeg arbejdede i Tokerød Plus' contentafdeling i en måned, hvor jeg arbejdede med contentplaner, tekstforfatning og videoproduktion.

Værktøjer: Canva, Adobe Creative Suite, Microsoft 365, SEO

Projektmedarbejder, Schroll Flowers

Januar 2021 - Marts 2021

Nytænkning af deres SoMe-platforme ved etablering af Tone of Voice, produktionsplan, guide til opslag til både Instagram og Facebook, m.m. I de tre måneder var jeg ansvarlig for deres Facebook, Instagram og LinkedIn, og lavede derudover tekst- og videoproduktion med fokus på engagement og SEO. 

Værktøjer og skills: Adobe Creative Suite, WordPress, RankMath SEO Plugin, Meta Business, Microsoft 365.

Eksempel på produkt: Velkommen i drivhuset 2021

Udtalelse: "Toke er initiativrig, kan 'tænke ud af boksen', arbejder selvstændigt og formår at sætte tingene i et større perspektiv. Han har påtaget sig store opgaver, som han ikke tidligere har haft berøring med - opgaver, som han har løst på rigtig fin vis."

Kommunikationskonsulent, Dansk Metal

Januar 2020 - Juni 2020 og Februar 2019 - Juli 2019

Artikelproduktion til medlemsmagasin - Fra idé til færdig udførsel 
Digital versionering af indhold - Magasinartikler og nyheder fra organisationen skrevet til online læsning 
Kildesøgning i CRM Kildekontakt - Både før og efter publicering 
Kommunikation til bestemt målgruppe - Jeg skrev til medlemmerne af Dansk Metal, hvilket betød, at indholdet skulle målrettes deres læsemønstre

Værktøjer: Microsoft Sharepoint, CRM, Microsoft 365

Eksempler på tekster kan sendes på mail

Udtalelse: "Kommunikationsafdelingen oplever at sende Toke Gerding Jensen videre herfra som en dygtig, initiativrig og seriøs journalist. Samtidig er han meget nem og behagelig at omgås, og han har været et stort aktiv for det faglige såvel som det sociale."

Digital Journalist, TV MIDTVEST

Februar 2017 - Juli 2018

Digital nyhedsproduktion - Både den hurtige nyhedsartikel og det gode longread
Social Media-ansvarlig - Når jeg var på vagt, stod jeg for moderering af vores Facebook-side. Dvs. kommentarspor, redigering af videoer til siden, udformning af Facebook-opslag og samtidig være den primære journalist på hjemmesiden Tvmidtvest.dk 
Videoproduktion - Hovedsagligt SoMe-videoer og videoer til hjemmesiden, men har også taget VJ-kursus og lavet enkelte TV-indslag 
Versionering af TV-indslag og længere TV-programmer til digitale artikler

Fritidsprojekter og freelance

Indie Gold Mine, YouTube

Februar 2025 - Nu

Her laver jeg spilanmeldelser på video. Jeg prøver at have min egen stemme og udelukkende at lave videoer om spil fra selvstændige spilstudier. Jeg klipper videoerne i DaVinci Resolve, laver thumbnails, bannere og logoer i Canva, og har lige købt nye mikrofoner og et nyt kamera for at forbedre kvaliteten af videoerne. Streamer til tider også spil på Twitch.tv/aresvaettur 

Eksempel: Perfect Sequel made me question my life and mortality

Spilanmelder

November 2021 - Nu

På min egen Medium har jeg anmeldt spil, og det førte til, at Soundvenue kontaktede mig for at blive en af deres spilanmeldere. Jeg nåede dog kun at skrive én anmeldelse for Soundvenue, inden de stoppede med at have en Gaming-afdeling. 

Podcastvært og redaktør, Huddleup.dk

September 2015 - Februar 2020

Jeg var vært på et podcast kaldet Huddle Up DK, jeg startede med bl.a. NFL-skribent Peter Meier Jensen fra NFLXpert.com. Her havde vi et ugentligt podcast om NFL. Vi havde i samme ombæring hjemmesiden Huddleup.dk, hvor vi skrev blogindlæg og analyser. Desværre er hele feedet offline, da jeg stoppede med at betale for podcastingtjenesten. 

NFL-journalist, Tipsbladet og Firstdown.dk

September 2011 - Maj 2014

Gennem tre NFL-sæsoner var jeg frivillig skribent på hedengangne Firstdown.dk, hvor jeg både skrev den hurtige nyhed, den dybdegående blog og magasinartikler til Tipsbladets NFL-magasin. Derudover var jeg i de to første år på Firstdown vært for et podcast. 

 

Jeg har andre fritidsprojekter i støbeskeen, som jeg kan fortælle om over en kop kaffe.